Ungeenheden

Er du mellem 18 og 30 år og har brug for støtte, kan du henvende dig i Ungeenheden. Her vil vi hjælpe dig med at komme videre — enten ved interne tilbud eller ved at få andre aktører på banen.

Det er også i Ungeenheden, du skal henvende dig, hvis du vil søge om uddannelseshjælp eller anden økonomisk støtte.

Ungeenheden har et tæt samarbejde med sagsbehandlere, mentorer og hjemmevejledere, UU-vejledere og medarbejdere i forskellige interne tilbud. Det betyder, at det bliver så enkelt som muligt at få den rette hjælp.

I alle Ungeenhedens interne tilbud har man individuelle samtaler med en primærperson. De interne tilbud er:

StepUp, her arbejdes med at blive klar til at komme i uddannelse og job, herunder praktik i virksomheder i kommunen.

Klar Parat Start, er et tilbud for unge med et lettere misbrug. Unge som gerne vil arbejde med en udvikling ud af misbrug for at styrke mulighederne for et bedre liv.

Netværket, er for unge, der kan have udfordringer, der vanskeliggør at komme ud hjemmefra og eventuelt at være social sammen med andre. Udover at møde andre og lave gode aktiviteter sammen med dem, arbejdes med helt almindelige hverdagsting — lige fra økonomi, struktur på hverdagen til håndtering af forskellige ting. Der laves individuel aftale om fremmøde.

Udover de interne tilbud, har du som ung mulighed for at deltage på kurset:

Lær at tackle angst og depression, som er et ugentligt tilbud for at hjælpe unge med at forstå udfordringerne og få redskaber til at hådtere dem.

Kontaktinfo

Hånbækvej 32A

9900 Frederikshavn

98 45 84 00