Tilbuddene indenfor socialpsykiatri og rusmiddelbehandling består af:
På støttecentrene skaber vi et udviklende miljø med indhold og struktur for dig, der har en psykisk lidelse. Her har du mulighed for blandt andet:
Hvis du har en psykisk lidelse og bor i egen bolig, men har behov for mere intensiv vejledning og støtte, kan du søge om bostøtte. Støtten vil variere efter behov.
Det opsøgende team er et støttetilbud til borgere over 18 år. Det opsøgende team arbejder i de områder af kommunen, hvor udsatte borgere færdes, det være sig på gaden, væresteder med videre. Tilbuddet er frivilligt, og borgeren kan forblive anonym.
Mariested er et døgnbemandet socialpsykiatrisk helhedstilbud hvor borgere med meget komplekse psykiatriske problemstillinger kan bo i en periode. På Mariested samarbejder borgere og medarbejderne om at nå borgernes egne mål og ønsker.
Hvis du er stofafhængig, er det muligt efter en lægelig vurdering at komme i lægeordineret behandling for din stofafhængighed.
Vi har sundhedsfagligt personale til at forestå den medicinske behandling samt til at give dig sundhedsfaglig rådgivning og vejledning.
Vi følger sammen med vores læge op på din behandling.
Tilbuddet er placeret centralt i Frederikshavn. Bor du andre steder i kommunen, er det muligt at aftale andre måder du kan få din medicin på efter lægens anvisning.
Borgere som har behov for ambulant rusmiddelbehandling visiteres til kommunens eget behandlingstilbud som hedder Behandlingscenter Frederikshavn. Behandlingen kan foregå individuelt eller i gruppe, og der er mulighed for at familien inddrages under behandlingsforløbet. Forud for alle behandlingsforløb laver vores udredningsmedarbejdere en kortlægning af ressourcer og vanskeligheder sammen med dig og også sammen med din familie hvis det er relevant. Herefter kan du visiteres videre til den ambulante behandling. Behandlingscenter Frederikshavn har også en udekørende medarbejder i Det Mobile Ungeteam som hjælper unge fra 15-26 år.
Frederikshavn Støttecenter
Kalkværksvej 7
9900 Frederikshavn
98 45 71 03
Skagen Støttecenter
Lunds Allé 6 1 Sal
9990 Skagen
98 45 71 03
Sæby Støttecenter
Algade 3D
9300 Sæby
98 45 71 03
Socialpsykiatrisk boform Mariested
Sæbygårdsvej 36-38
9300 Sæby
98 45 73 00
Rusmidler — udredning og behandling
Udredning: 98 45 71 03
Anonym Rådgivning: 98 45 67 89